Der findes en type miljøregnskab, som er let at lave og svær at tage alvorligt. Man tæller gram plastik sparet og præsenterer det som en indsats. Gavekort er et godt eksempel, for her er den reelle forskel et andet sted end i selve kortet.
Hvad kortet i sig selv koster
Et fysisk gavekort er typisk et stykke PVC eller karton med tryk. Materialeforbruget er beskedent. Det er de tilhørende led der tæller: individuel emballage, forsendelse til hver modtager, og for internationale gaver en transport der langt overstiger produktet.
De kort der aldrig bliver brugt
Den overraskende post er de uindløste kort. En del af alle udstedte gavekort bliver aldrig brugt. Ved fysiske kort er værdien betalt på forhånd, og produktionen er sket. Ved en model hvor der først trækkes penge ved indløsning, forsvinder både betalingen og produktionen for de kort, ingen bruger.
Det er derfor forskellen er større end den ser ud. Det handler mindre om plastik og mere om, at ingenting produceres eller transporteres, når man sende belønningen digitalt til modtageren, som selv vælger hvad beløbet skal bruges til.
Regn på det I faktisk gør
Tre tal er nok til at vurdere jeres egen situation:
- Hvor mange gavekort sender I om året?
- Hvor mange af dem sendes til udlandet?
- Hvor stor en andel bliver aldrig indløst?
Er alle tre tal lave, er der ikke meget at hente, og så bør indsatsen ligge et andet sted. Er de høje, er det en af de nemmeste ændringer at gennemføre, fordi den ikke kræver at nogen ændrer vaner ud over den der sender.
Undgå at overdrive gevinsten
En digital udsendelse er ikke uden aftryk. Der er servere, mails og en app i den anden ende. Forskellen er reel, men den er ikke nul mod hundrede. Det bedste råd er at måle det, I rent faktisk sender, i stedet for at bruge tallene i markedsføringen.